Lånebetingelser

KRONEkonto er et finansieringstilbud til patienter hos tandlæger og tandklinikker, som er tilmeldt KRONEkonto-ordningen. Låneudbetaling sker direkte til den enkelte klinik. KRONEkonto-ordningen tilbydes kun via tilmeldte tandlæger og tandklinikker. Find din tandlæge

Hvem kan søge?

Alle, der er fyldt 18 år og ikke står registreret hos RKI Kreditinformation og ikke er opført i Debitor Registret, kan søge.

Hvor meget kan du låne?

Du kan låne det beløb, der fremgår af klinikkens prisoverslag - dog mindst 2.000 kr. og maks. 40.000 kr. Du kan selv beregne den månedlige ydelse ved at indtaste det ønskede lånebeløb i beregneren. Det er en god idé at sammenholde dit budget med den månedlige ydelse for at se, om det passer til din økonomi. Der er ikke krav om hverken sikkerhed eller dokumentation. Et KRONEkonto-lån kan løbe fra 12 til 60 måneder. Den månedlige betaling er fra 100 kr.

Hvad koster det at låne - eksempel?

Låner du f.eks. 40.000 kr. over 60 måneder betaler du 946 kr om måneden, hvilket svarer til en fast årlig nominel rente på 12,7%. ÅOP udgør 15,5 %. Der er et oprettelsesgebyr på 3% af lånebeløbet, som her svarer til 1.200 kr. og et adm. gebyr på 25 kr./md. Du skal i alt betale 56.477 kr. Det er desuden muligt at tegne Tryghedsforsikring til lånet.

Hvad kan du låne til?

KRONEkonto kan benyttes ved køb af alle større tandbehandlinger f.eks. kroner, broer, implantater og proteser, men kun hos de tandlæger og klinikker, der er tilmeldt KRONEkonto-ordningen. Ansøg om lån nu.

Eksempler på KRONEkonto-lån

Sådan er et låneforløb med KRONEkonto

Patienten ansøger om lån på baggrund af tandlægens prisoverslag ved at udfylde en låneansøgning eller ringe på telefon 39 13 16 25. Efter senest 15 minutter får patienten svar via e-mail eller på telefon. Når låneansøgningen er godkendt, sendes lånedokumentet via et webbaseret lånesystem til klinikken. Patienten henvender sig i klinikken og underskriver lånedokumentet. Tandbehandlingen kan derefter gå i gang. Klinikken sender – når behandlingen er færdig – lånedokumentet, til Dan-Aktiv A/S, der driver KRONEkonto.

Tryghedsforsikring sikrer dine afdrag

Du kan forsikre dig selv og din eventuelle familie med en Tryghedsforsikring i tilfælde af at du skulle blive ude af stand til at klare afdragene på dit KRONEkonto-lån.

Tryghedsforsikringen betaler dine ydelser, hvis du f.eks.:
  • Bliver sagt op og må gå arbejdsløs (dækning i op til 12 måneder)
  • Mister evnen til at arbejde pga. sygdom (dækning i op til 24 måneder)
  • Kommer ud for en ulykke (fuld dækning på resten af lånet)

I tilfælde af død som følge af en ulykke bliver dit lån indfriet op til 50.000 kr.

Tryghedsforsikring sikrer dig en højere grad af økonomisk handlefrihed. For en lav månedlig ydelse kan du føle dig mere sikker omkring dit lån.

Vilkår og betingelser udleveres sammen med din kontrakt.

Fortrydelsesret

Som låntager har du en fortrydelsesret på 14 dage, når du låner penge hos KRONEkonto ved Dan-Aktiv A/S. Du kan fortryde låneaftalen ved at underrette Dan-Aktiv indtil 14 dage efter du har skrevet under. Hvis du skriver skal brevet være sendt før fristens udløb. Ved at bruge anbefalet brev kan du sikre bevis for fortrydelsen. Hvis du benytter fortrydelsesretten skal du kun betale lånebeløbet og påløbne renter. Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal du tilbagebetale det lånte beløb.